GARAM MASALA BAGT BLOMKÅL I KARRY

GARAM MASALA BAGT BLOMKÅL I KARRY


4 personer.

Ingredienser:

1 kg blomkål delt i buketter

1 tsk. Garam Masala

1 tsk. salt

4-5 spsk. olie

1 rødløg

1 tsk. Gurkemeje

1 tsk. mild chilipulver (fx Jamaican Bell)

½ tsk. stødt sort peber

30 g kikærtemel

500 ml kefir eller kærnemælk

Saften fra ½ citron

1 spsk. Panch phoron

Bredbladet persille

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200°

Del blomkålen i mindre buketter og vend dem med Garam Masala, salt og olie.

Placer på en bageplade beklædt med bagepapir og bag dem i 20 min. Skær løget i mindre tern og steg dem i olie i en høj pande, indtil de er klare i farven.

Tilsæt nu gurkemeje og chilipulver og steg i et kort øjeblik. Sæt varmen ned på lav og tilsæt kikærtemelet. Vend med løgene i 2-3 min.

Rør nu kefir/kærnemælk, saften fra ½ citron og 1 tsk. salt i blandingen og bland godt, så eventuelle klumper bliver rørt ud.

Rør konstant imens saucen tykner. Når det har en passende konsistens tilsættes blomkålsbuketterne. Tilsæt evt. en sjat vand, hvis saucen er blevet for tyk. Smag til med salt og sort peber, og lad stå ved lav varme.

Varm 2 spsk. olie i en pande og steg 2 spsk. Panch Phoron indtil frøene begynder at poppe. Arranger blomkålskarryen på et fad og hæld Panch Phoron/olieblanding over med det samme.

Drys med bredbladet persille eller frisk koriander. Server med fladbrød eller ris og en frisk grøn salat.

For en mere fyldig ret kan kikærter eller kyllingefilet skåret i mindre stykker tilsættes.

Garam Masala, stødt

Garam Masala, stødt

45,00 kr

ØKOLOGISK - Aromatisk blanding der tager udgangspunkt i spidskommen og koriander kombineret med søde krydderier (kanel, kardemomme, nelliker og laurbærblade). Garam masala har persisk oprindelse, men er i dag en uundværlig ingrediens i det nordindiske køkken. Lidt peber og nelliker… read more

Gurkemeje (Turmeric), stødt

Gurkemeje (Turmeric), stødt

45,00 kr

ØKOLOGISK - Stødt gurkemeje er lettere at finde end hel. En lille mængde giver en dyb gylden farve til mange retter – tilsæt den f.eks når du koger ris. Gurkemeje kan blandes med andre krydderier i en karry eller bruges… read more

Panch Phoron, hel

Panch Phoron, hel

45,00 kr

ØKOLOGISK - Traditionelt er det brugt til at lave flade brød som naan, og supplerer også karryretter med oksekød, fisk, linser og i chutney. Tørrist krydderierne og lad dem køle af før du bruger dem. Denne blanding kendes også som "bengalsk… read more

« Tilbage til opskrifter