BØRNEVENLIG KIKÆRTEKARRY

BØRNEVENLIG KIKÆRTEKARRY


Denne karryret med Børne Masala kan alle være med på da den er uden chili. Kikærterne kan erstattes med kylling og grøntsagerne kan varieres efter smag og behag.

4 personer

Ingredienser:

1 fintsnittet løg

2 fed hvidløg finthakket

2 spsk. Olie

1 blomkål skåret i mindre buketter'

2 store gulerødder skåret i skrå bidder

1 dåse kokosmælk

1 dåse kikærter drænet og skyllet

2 spsk. Børne Masala

1 tsk. Salt

1⁄2 tsk. Stødt sort peber

Saften fra 1⁄2 citron

Frisk koriander

Fremgangsmåde:

Varm olien op i en dyb pande eller gryde. Steg løg og hvidløg i et par minutter til løgene er blevet klare i farven. Tilsæt nu Børne Masala og steg et kort øjeblik, hvorefter grøntsagerne tilsættes og steger med i ca. 5 minutter

Når grøntsagerne er let møre blandes kokosmælk, kikærter, salt og peber i blandingen. Lad simre ved svag varme i ca. 10 minutter. Grøntsagerne skal stadig have lidt bid.

Smag til med citronsaft, salt og peber og drys med frisk koriander, ristede sesamfrø eller cashewnødder.

Server Børne Masalaen med Chapati og hvide ris, mango chutney, drænet yoghurt og evt. en frisk grøn salat.

« Tilbage til opskrifter