KYLLING VINDALOO

KYLLING VINDALOO


Vindaloo er en klassisk indisk stærk karryret med oprindelse i Goa med inspiration fra det portugisiske køkken.
Man kan bruge lam eller svinekød i stedet for kylling, hvis det foretrækkes.

Ingredienser:

2 personer

2 store kyllingefileter

2 fed finthakket hvidløg

En tommelfinger størrelse revet frisk ingefær

1 spsk. Vindaloo

1 tsk. gurkemeje

1 1⁄2 tsk. groft salt

1⁄2 dl. æbleeddike eller hvidvinseddike

1⁄2 dl. vand eller hønseboullion

1 spsk. olie

1 hakket løg

1⁄2 dåse hakkede tomater

Frisk koriander

Fremgangsmåde:

Skær kyllingefileterne i mundrette bidder og bland med hvidløg, ingefær, Vindaloo, gurkemeje, 1⁄2 tsk. salt, eddike og vand/hønseboullion. Lad kyllingen ligge i marinaden et halvt til et helt døgn.

Varm olien i en dyb pande og steg løgene til de er blevet blanke.

Tilsæt nu de marinerede kyllingestykker og vend med løgene i et par minutter. Tilsæt resten af marinaden, de hakkede tomater og 1 tsk. salt og lad retten simre under låg i 10 minutter.

Hvis du har brugt hønseboullion i marinaden skal mængden af salt muligvis justeres.

Server med frisk koriander, hvide ris, papadums eller Chapati.

« Tilbage til opskrifter