Stegte grønne tomater er en ret der stammer fra sydstaterne.
Traditionelt laves de med majsmel, men denne version er med Panko rasp for en ekstra
sprød overflade.
Ingredienser:
3 store faste grønne tomater, skåret i ca. 1 cm. tykke skiver
1 spsk. groft salt
1,5 dl hvedemel
2 dl Panko rasp
1 stort æg
1 dl kærnemælk
1 dl vegetabilsk olie
Fremgangsmåde:
Placer tomatskiverne enkeltvis på et spækbræt eller en bageplade beklædt med køkkenrulle.
Drys tomatskiverne med groft salt og lad væden trække ud af dem i 20 min.
Imens tomaterne trækker forberedes tre dybe tallerkener på række. I den første tallerken blandes hvedemel og Cajun krydderiblandingen godt sammen. I den næste tallerken piskes kærnemælk og ægget sammen, og i den sidste pankoraspen.
Når tomaterne har trukket duppes de tørre for den væde der er trukket ud samt den resterende salt.
Varm nu olien til lidt over middelhøj varme i en dyb pande. Tjek om olien er varm ved at stikke træenden af en tændstik ned i olien. Det skal syde omkring tændstikker.
Imens olien varmer kan de første tomatskiver forberedes.
Start med at vende skiverne i hvedemel/Cajun blandingen på begge sider. Dyp dem derefter i æggeblandingen og vend dem tilsidst i pankoraspen på begge sider.
Steg tomatskiverne i 2-3 min. på hver side eller indtil de er blevet gyldne.
Server som en snack med en creme fraiche dip og en kold øl til.
Cajun, stødt

45,00 kr
ØKOLOGISK - Cajun indeholder både et skud chili og forskellige urter, der er blandet med hvidløg. Prøv denne blanding med laks eller i kylling, i en gumbo eller jambalaya. Den fungerer også godt med grillet kød. Cajun har sit navn… read more