
En god gulerodssuppe kan blive endnu mere velsmagende med krydderier fra det mellemøstlige køkken. Skru op og ned for styrken i retten ved at tilsætte mere eller mindre chili.
4 personer
Ingredients:
600 gram gulerødder
200 gram kartofler
3 dl vand
1 dåse kokosmælk
40 gram hasselnødder
1 lille bundt frisk mynte
4 spsk. creme fraiche eller græsk yoghurt
Method:
Vask og skræl gulerødder og kartofler og skær i 2x2 cm tern.
Kom kartofler og gulerødder i en tykbundet gryde. Steg kort grøntsagerne i olie og chiliflager.
Tilsæt 3 dl vand og lad det småkoge i ca. 30 minutter til grøntsagerne er bløde. Hold øje undervejs og rør evt. i gryden.
Hak imens hasselnødderne groft, bland med Ras-el Hanout og stil til side.
Hak myntebladene groft.
Når grøntsagerne er bløde blendes de med en stavblender til en blød ensartet masse. Tilsæt kokosmælk og lad suppen koge op. Tilsæt mere vand, hvis suppen er for tyk.
Smag til med salt og server i skåle med en spsk. creme fraiche, friskhakket mynte og hasselnødblandingen.