ĀŠĀs folk: Jeppe

Interview og tekst: Xenia Toubro (krydderisælger og kollega hos ĀŠĀ Spice i Torvehallerne) 

En af de store glæder ved vores stand i Torvehallerne er at opleve, hvordan butikken bliver et knudepunkt for udveksling af idéer, erfaringer, historier, grin og viden - og at mødes med jer, vores kunder, i begejstringen over en særlig smag, omsorgen i at finde en gave til en kær, eller eventyret ved at begive sig ud i det ukendte.

ĀŠĀ er et magisk sted - og i de kommende indlæg vil jeg, Xenia, dele små fragmenter af butikkens magi her.  I serien ĀŠĀs folk vil jeg introducere jer for nogle af ĀŠĀs personager - kollegaer, stamkunder og gæster der kommer langvejs fra. 

Denne gang skal I møde Jeppe, der, når han ikke skriver bøger om det europæiske fællesskab eller fanger hornfisk, står klar i Torvehallerne, hvor han langer krydderier såvel som rappe bemærkninger over disken. Lær Jeppe lidt bedre at kende herunder.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

Jeppe: Muskat, musik og en saudiarabisk plastikpalme  

Jeg ankommer til butikken en solrig søndag sidst i løbet af sommeren, hvor der er et lille afbræk i kundestrømmen. Jeppe byder på et glas cola, vi sætter os til rette, og båndoptageren ruller. 

X: Jeppe, hvor finder man dig, når du ikke er i ĀŠĀ? 

J: Uha, i øjeblikket rejser jeg rundt i Danmark og laver fællessangsarrangementer med EU-sangbogen [The EU Songbook, Gads Forlag], jeg har udgivet. Det vil sige, vi synger sange om frihed og fred. Det gør vi på biblioteker, højskoler og på folkemøder. 

Jeppe uddyber med, at EU-sangbogen er en samling af folkevalgte sange fra alle EU's 27 lande oversat til sangbart engelsk, et forsøg på at skabe et mere folkeligt EU på tværs af sprogene. Jeppe demonstrerer med ”Jeg ved en lærkerede”, der er trykt på både dansk og engelsk, side om side:

J: ♪I know a lark is neeesting♪ - det havde været lettere at lave en EU-kogebog! 

Ifølge Jeppe behøver hverken musik eller mad oversættelse, de bevæger sig begge under den sproglige del af os, på det sanselige plan, og samtalen bevæger sig ind på Jeppes tilgang til at lave mad. 

J: Okay, nu bliver det personligt haha. Jeg tror min tilgang til mad er præget af mine forældre, det tror jeg alles tilgang er. Min mor har råstegt meget. Hun bliver sindssygt sulten lige pludselig og så skal hun bare have mad på et kvarter! Svampe, spidskål… Så har vi også brugt meget garam masala. 

Efter at have arbejdet i Torvehallerne i ni år er hans smag blevet, synes han selv, mere mangfoldig. Han sammenligner sin madlavningsproces med musik. Du har en akkord med tre grundtoner – hvad sker der, hvis du tager en fjerde tone med? På samme måde kan der opstå harmonier i sammensætningen af ingredienser. 

J: Hvad sker der, hvis man putter merian og makrel sammen? 

X: Er det en anbefaling? 

J: Ja, en opskrift jeg har fået af en kunde, ja, som kom i gummistøvler og med fiskestang. Han havde en masse makreller med og skulle bare have merian – så lagde jeg to og to sammen. Der er noget metallisk i makrellens smag, som der også er i merian, de går godt sammen. Merian går også godt med græskarkerner i speltbrød. 

X: Ellers en go-to-opskrift eller et krydderi? 

J: Jeg kan faktisk godt lide at bruge muskatblomme. Muskatnød er jo meget kraftigt, jeg fyrer kun muskatgeværet af i lasagne, men hvis man gerne vil give f.eks. fisk eller forskellige kålsorter noget, så kan muskatblomme give en mere floral og let omgang. 

X: Den passer også til dit hår! 

J: De kalder mig også Muskatmanden. 

X: Hvilket krydderi er din personlige madeleine-kage? 

J: Jeg vil egentlig hellere spille bolden videre…

Jeppe fortæller mig om et møde med et saudiarabisk par, der fortalte ham, hvordan man putter safran i kaffen i Saudi-Arabien.

J: Og så sagde jeg, fordi jeg er en ærlig mand: ”Er det fordi I er rige, eller er det fordi det smager godt?” Og så fortalte de, at man kun puttede safran i kaffen, når man fejrede en særlig begivenhed; ægteskab, børnefødsler, vellykkede eksamener. Og manden sagde: ”I dette øjeblik gennemstrømmes jeg af så mange gode minder”. Næste dag kom hans kone tilbage og gav mig en gave fra Saudi-Arabien med saudisk slik og en lille plastikpalme, som i dag står på min krydderihylde. 

Vi afbryder kort interviewet for at hjælpe et par amerikanske kunder, før vi vender tilbage til mit sidste spørgsmål.  

X: En anbefaling til ĀŠĀs kunder? 

J: Hvis man ikke har prøvet Sechuan-peber, som kommer fra Sechuan-provinsen - den mest pebrede provins i Kina - så skal man prøve det. Jeg steger fisk med det eller putter det i lemonade med hibiscus eller rabarber. I lemonade parrer man det normalt med en dyb note af nelliker eller vanilje, og så ligger Sechuan-peberen som topnoten af de tre, den bliver den der syrlige drone på lemonaden og som også lammer læberne lidt på en funky måde. Det er en skæg oplevelse!

X: En skæg oplevelse. Tak Jeppe.

J: Selv tak!