KYLLINGEFILET MED HJEMMELAVET RUB
En krydderiblanding med paprika, tørrede urter og hvidløg, som alle kan være med på.
Ingredienser
- 2 kyllingefileter
- 1 spsk. olivenolie
- 2 tsk. citronsaft
-
1 fed knust hvidløg eller 1⁄2 tsk. hvidløgspulver
-
1⁄2 tsk. løgpulver
- 1⁄2 tsk. sød paprika
-
1 tsk. birkerøget salt
-
1 tsk. tørret timian/oregano/estragon eller andre tørrede urter
-
1⁄2 tsk. stødt sort peber
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 180° og beklæd en bageplade med bagepapir.
- Bland alle krydderierne, urterne og det knuste hvidløg med olivenolie og citronsaft, og gnid det godt ind i kyllingefileterne på begge sider. Lad marinere i mindst en halv time.
- Steg kyllingefileterne i den forvarmede ovn i 20 minutter.
- Server fx med en grøn salat og ovnbagte kartofler eller skær fileterne ud og put dem i en tortilla med avocado og salat.