Argentinsk kold krydderurtesauce, der smager fantastisk til alverdens ting. Traditionelt spiser man saucen til grillet kød, men den er også skøn til fx ovnbagte kartofler og grillet majs. Eller prøv at smøre saucen over fladbrød, inden du bager det i ovnen. Som oftest ser man skalotteløg anvendt i chimichurri, men vi har valgt at bruge forårsløg da de har en knap så skarp smag.
Ingredients
- 1 1⁄2 dl. finthakket frisk koriander
- 1⁄2 dl. finthakket bredbladet persille
- 2 fed finthakkede hvidløg
- 3 fintskårne forårsløg
- 1 rød frisk chili, fintskåret og befriet for kerner
- 1 dl. olivenolie
- 2 - 3 spsk. Sherryeddike
- 1 tsk. tørret oregano
- 1 1⁄2 tsk. flagesalt
- 1⁄2 tsk. stødt sort peber
Directions
- Bland det hele, og smag til med salt og peber.
- Lad kernerne sidde i chilien, alt efter hvor stærk du ønsker chimichurrien skal være.