Cookies med lakridsrodspulver, hvid chokolade og citronskal

Lakridsrodspulver er lidt sødere og rundere i smagen end lakridspulver, og egner sig virkelig godt i bagværk.

Du kan skifte citronskal ud med tørrede tranebær og den hvide chokolade ud med mørk chokolade, efter smag og behag.

 

Ingredienser:
150 gr. blødt smør
200 gr. hvedemel
75 gr. mandelmel
100 gr. rørsukker
100 gr. brun farin
2 - 3 tsk. lakridsrodspulver, alt efter hvor stærk smag af lakrids du ønsker.
1 tsk. vanillepulver
1 tsk. natron
1 æg
Skallen af en revet citron
100 gr. hvid chokolade hakket i store stykker

 

Fremgangsmåde:

Rør smør, sukker og brun farin sammen. Rør nu ægget og revet citronskal i.

I en separat skål blandes hvedemel, mandelmel, bagepulver, vanillepulver, lakridsrodspulver og den hvide chokolade.

Bland melblandingen i smørblandingen og rør godt sammen.
Lad dejen hvile i køleskabet i mindst et døgn for at de forskellige smagsnuancer kan udvikle sig.

Form små kugler på størrelse med et rosenkål og placer kuglerne på en bageplade med bagepapir, med lidt afstand imellem, da de flyder lidt ud under bagningen.

Bag i ca. 10 - 12 min ved 175°.

Lad cookies'ene køle af på bagepladen før de fjernes da de stadig er meget bløde.

 


Older Post Newer Post