STEGTE GRØNNE TOMATER MED CAJUN
Stegte grønne tomater er en ret der stammer fra sydstaterne.
Traditionelt laves de med majsmel, men denne version er med Panko rasp for en ekstra sprød overflade.
Ingredients
- 3 store faste grønne tomater, skåret i ca. 1 cm. tykke skiver
- 1 spsk. groft salt
- 1,5 dl hvedemel
-
2 tsk. Cajun
- 2 dl Panko rasp
- 1 stort æg
- 1 dl kærnemælk
- 1 dl vegetabilsk olie
Directions
- Placer tomatskiverne enkeltvis på et spækbræt eller en bageplade beklædt med køkkenrulle.
- Drys tomatskiverne med groft salt og lad væden trække ud af dem i 20 min.
- Imens tomaterne trækker forberedes tre dybe tallerkener på række. I den første tallerken blandes hvedemel og Cajun krydderiblandingen godt sammen. I den næste tallerken piskes kærnemælk og ægget sammen, og i den sidste pankoraspen.
- Når tomaterne har trukket duppes de tørre for den væde der er trukket ud samt den resterende salt.
- Varm nu olien til lidt over middelhøj varme i en dyb pande. Tjek om olien er varm ved at stikke træenden af en tændstik ned i olien. Det skal syde omkring tændstikker.
- Imens olien varmer kan de første tomatskiver forberedes.
- Start med at vende skiverne i hvedemel/Cajun blandingen på begge sider. Dyp dem derefter i æggeblandingen og vend dem tilsidst i pankoraspen på begge sider.
- Steg tomatskiverne i 2-3 min. på hver side eller indtil de er blevet gyldne.
- Server som en snack med en creme fraiche dip og en kold øl til.