SYDINDISK DOSA MED BUKKEHORNSFRØ
Dosa er en traditionel sydindisk pandekage, der er lavet af med en kombination af ris, afskallet urad dal og bukkehornsfrø.
Tip - urad dal og idli-ris kan ofte købes i indiske eller asiatiske supermarkeder.
Image by Freepik
Ingredienser
-
Idli ris 6 dl
-
Afskallet urad dal 2 dl
-
Bukkehornsfrø 1 tsk
-
Havsalt
Fremgangsmåde
Start med at udbløde 6 dl idli ris og 1 tsk bukkehornsfrø i en stor skål i 5 timer.
I anden skål udblødes også 2 dl urad dal i 5 timer.
Afdryp urad dal og put det i en blender. Husk at gemme vandet.
Blend urad dal til en glat dej og tilsæt afdrypningsvandet efter behov. Konsistensen skal være som en tyk pandekagedej. Hæld urad dal-dejen ud i en skål og sæt til side.Gentag samme proces med den udblødte idli-ris med bukkehornsfrø. Tilsæt også noget af det afdryppede vand efter behov og blend dejen. Blend det til en lidt grov dej. Hvis du blender det til en meget glat dej, vil dosaen blive blød og ikke sprød.
Bland idli-dejen sammen med urad dal-dejen. Sørg for at det er godt blandet.
Dæk til og lad det gære i 8 timer et varmt sted. Efter 8 timer vil dejen have fordoblet sin størrelse, hvilket indikerer, at den er godt gæret.
Tilføj salt og bland dejen forsigtigt og brug den til at lave dosaer.
De kan laves både på en alm stegepande eller en støbejernspande lige som almindelige pandekager. Brug evt lidt olie ved de første dosaer.Dosa-dejen kan opbevares i køleskabet i op til en uge og bruges til at lave dosaer i ugens løb.