BAKLAVA CIGARRULLER
Små honningsøde sprøde ruller af filodej med krydret nøddefyld.
Ingredients
- 2 dl. sukker
- 2 dl. vand
- Saften fra 2 citroner 370 gr. honning
- 2 stang Sri Lanka kanel
- 1 pakke filodej
- 330 gr. valnødder og mandler (ialt)
- 1 tsk. revet citronskal
- 4 spsk. honning
- 1 tsk. kanel
- 1⁄2 tsk. stødt nellike
-
1 tsk. orangeblomstvand eller 1 tsk. revet appelsinskal
-
50 gr. smeltet smør
- 2 spsk. grofthakkede pistacienødder
- Tørrede rosenblade
Sirup:
Ruller:
Directions
- Bland alle ingredienserne til siruppen i en kasserolle, og lad simre i ca. 10 minutter ved lav varme, indtil den er kogt ind. Den skal være en mellemting af tynd og tyktflydende.
- Forbered fyldet til rullerne. Hak valnødder og mandler groft i en blender. Det er lettest at styre, hvis man 'pulser' dem. På den måde undgår man, at de bliver bliver for finthakkede.
- Bland resten af ingredienserne til fyldet med nødderne og sæt til side.
- Skær rullen med filodej over på midten. Læg den filodej du ikke arbejder med ind i et fugtigt viskestykke, så de ikke tørre ud. Hvis filodejen bliver tør knækker den, og bliver umulig at arbejde med.
- Tænd ovnen på 185°.
- Tag to plader filodej og pensl dem med smeltet smør. Læg dem ovenpå hinanden, og placer den korte ende mod dig.
- Tag 3 spsk. af nøddeblandingen og læg dem på filodejen ca. 1,5 cm. fra kanterne. Pres nøddeblandingen let sammen til en lille rulle.
- Fold nu filodejen ind over nøddeblandingen. Først foldes kanten mod dig over blandingen, og dernæst foldes siderne ind. Ligesom man folder en burrito. Rul hele vejen til den modsatte ende, så det ligner en lille cigar.
- Placer rullen i et ildfast fad beklædt med bagepapir og fortsæt samme procedure, indtil der ikke er mere fyld.
- Bag rullerne i 20 min til de er gyldne.
- Ligeså snart rullerne er taget ud af ovnen overhældes de med siruppen. Drys med hakkede pistacienødder og tørrede rosenblade. Lad dem stå og trække i siruppen i mindst et par timer, gerne til næste dag.
- Nyd baklavaen til en kop mynte te.
- Prøv også at servere dem til vanilleis som alternativ til vafler.