HELSTEGT KYLLING MED CARIBIEN CHICKEN RUB OG PICO DE GALLO SOM TILBEHØR
Pift din kylling op med en dejlig Caribisk inspireret rub der bare gør noget ekstra, udover det klassiske salt og peber. Vi har lavet en dejlig frisk mexicansk Pico de gallo som tilbehør, der smager dejligt sammen med den krydrede kylling.
Ingredients
- 1 kylling
- 1 citron
- Et bundt frisk timian
- Ca. 2 spsk. olivenolie
- 1 1⁄2 spsk. Caribien Chicken Rub
- 3 rødløg
- 2 mellemstore tomater
- 1⁄2 rødløg
- En håndfuld frisk koriander
- 1⁄2 tsk. Árbol chiliflager
- 1⁄2 tsk. flagesalt
- Saften fra en halv lime
- 1 spsk. olivenolie
Kylling
Pico de gallo
Directions
Kylling
- Lad kyllingen få stuetemperatur ca. 1 time før den skal i ovnen. Dette sikrer en mere akkurat gennemstegning.
- Tænd ovnen på 240°.
- Skyl kyllingen i koldt vand, både indvendigt og udvendigt. Dup den tør og gnid den godt ind i olivenolie. Drys med Caribien Chicken Rub og gnid krydderiblandingen godt ind i skindet. Placer kyllingen i et ovnfast fad og stik timian ind i rumpen på den. Prik citronen med en skarp kniv og put den ligeledes ind i kyllingen.
- Pil skallen og løgene, halver dem og placer dem rundt om kyllingen. Dryp løgene med olivenolie og salt.
- Sæt kyllingen i ovnen og skru med det samme ned på 200°. Den høje varme til at begynde med, sikrer et sprødt skind.
- Steg kyllingen i ca. 50 min. Hvis du har et stegetermometer skal den have en kernetemperatur på 75°.
- Lad kyllingen hvile under sølvpapir i 15 min. inden den skæres ud.
Pico de gallo
- Hak løg, og koriander fint. Skær tomaterne i små tern.
- Bland løg, koriander og Arbol chiliflager med limejuice og salt og lad blandingen marinere i 10 minutter inden tomatternene tilsættes.
- Bland med olivenolie og smag til med salt og chili.
- Server kylling, pico de gallo og de bagte løg med fx. ovnbagte søde kartofler, stegte madbananer og guacamole.
- Eller hvad med at toppe en tortilla med kylling, Pico de gallo og guacamole, og du har dermed en lækker Taco.