KULFI MED HINDBÆR OG FENNIKEL
Personer
5
Kulfi er traditionel indisk is lavet på indkogt mælk. Til forskel fra almindelig vestlig is har den indiske kulfi en tungere tekstur og en delikat smag af mælk. Denne opskrift stammer fra den indiske restaurant Verandah, hvor den har været på menuen, og vi har fået lov til at dele den med jer her. Den smager lækkert skulle vi hilse og sige!
Ingredienser
- 1 1/4 l sødmælk
- 300 g friske, purerede hindbær
- 75 g lyst rørsukker
-
1/2 tsk. ĀŠĀ stødt fennikel
- En knivspids salt
Fremgangsmåde
- Kog mælken langsomt op i en kasserolle under omrøring. Skru varmen ned og lad det simre, indtil mælken er kogt ind til ca. en tredjedel. Bliv ved med at røre, så det ikke brænder på, og vær tålmodig.
- Rør sukkeret og saltet i, og lad det simre yderligere 5 minutter. Lad mælken køle ned. Rør hindbærpuré og fennikel i den kølede mælk, og hæld blandingen i is-forme. Frys kulfien i 8 timer.
- Før servering kan du stille den i køleskabet i 10 minutter. Pynt med friske hindbær.