Brød - Vi elsker smagen af friskbagte hveder med et hint af god kardemomme. Hvederne smager klart bedst når de er hjemmebagte. Her får du vores hvedeopskrift.
Ingredienser
- 500 g mel
- 2 dl mælk
- 50 g smør
- 40 g gær
- 1 tsk salt
- 2 tsk sukker
- 1 æg
-
2 tsk stødt kardemomme
- Mælk til at pensle med
Fremgangsmåde
- Lun mælk og smør sammen til smørret er smeltet.
- Opløs gær i mælken.
- Pisk æg og bland mælkemassen, mel, salt, kardemomme og sukker i.
- Ælt dejen godt. Stil dejen et lunt sted og lad den hæve tildækket i en halv times tid til den er cirka dobbelt størrelse.
- Ælt dejen igennem endnu en gang og del den i 10-12 boller. Placer dem tæt på en bageplade og lad dem efterhæve i 20 minutter. Bollerne skal helst røre hinanden.
- Hvederne skal pensles med mælk inden bagning.
- Bag hvederne ved 200 grader i 15 - 20 minutter.
- Vigtigt: Husk at hvederne skal flækkes og ristes inden de spises.