Skær agurkerne i skiver i den tykkelse, du vil have.
Bland vand og salt og rør ind til saltet er næsten opløst. Put agurkerne i saltblandingen og lad dem trække i ca. et døgn.
Næste dag blandes eddike, sukker og krydderier i en gryde og varmes op til kogepunktet indtil sukkeret er opløst.
Læg de drænede agurker i et sylteglas (skold det gerne inden brug) og hæld sylteblandingen over. Agurkerne skal dækkes helt, hvis der ikke er nok sylteblanding, så lav lidt ekstra.
Lad agurkerne trække i mindst tre dage inden de bliver serveret.